Om tepotten
Dråben, tyngden og balancen
Fremstillingen af en tepotte kræver omtrent 60 forskellige processer fra leret bliver æltet og til den står færdig.
Udformningen af en tud, der ikke drypper, er den vanskeligste disciplin af dem alle, og et emne der altid står til diskussion blandt alle, der fremstiller tepotter over hele verden.
- De tepotter jeg sender ud i verden er drypfri
- Du får selv lov til at prøve hvordan den hælder
- Dem, der drypper må lade livet
En tepotte skal være let at håndtere. Derfor må den ikke være for tyk i godset. Man skal tænke på, at hvis den kan rumme en liter, bliver der lagt et kilo til dens egen vægt.
De fleste af mine tepotter har en hank af træ eller spanskrør. Det har den fordel at balancen i potten er meget bedre, når man løfter den for at hælde. Den opleves derfor lettere, end hvis hanken sidder på siden. Desuden brænder man sig ikke på potten, og den glider ikke ud af hånden på én.
Kunsthistorikeren Lise Seisbøll skriver om tepotten:
”Der er der ikke mange keramikere tilbage, der håndlaver tepotter som traditionelle brugsgenstande. Ikke desto mindre står tepotten blandt fagfolk som et helt ikon for keramik. Det hænger sammen med, at en ”rigtig”, funktionel tepotte er noget af det sværeste at skabe overhovedet. Alene at få alle dens fire grundbestanddele til at virke sammen kræver stor håndværksmæssig og teknisk snilde, og skal genstanden så samtidig fungere skulpturelt eller æstetisk, så ”stiger kunsten” virkelig.”
De gråbrune tepotter
Tepotte med gråbrun silkemat glasur og stukket hank
Under stukningen bliver træet presset sammen og opnår derved utrolig smidige egenskaber. Herefter kan man forme træet og tørre det op over en form. Her har møbelsnedker Ole Christensen og trædrejer Jørgen Nordskov udført hanken i ask med drejede palisandernipler.
De violette tepotter
Kryolit
Den violette farve står mit hjerte nær, fordi den er spændende at observere. Når den står i skygge virker den sort, men så snart et solstrejf rammer den, fremstår den silkematte overflade i den smukkeste aubergine.
Jeg har kun en ganske lille smule af glasuren tilbage og jeg kan ikke lave den igen da mineralet er sjældent. Den eneste væsentlige forekomst var ved Ivittuut i Arsukfjorden i det sydvestlige Grønland, hvor mineralet i mange år blev brudt. Minen er nu udtømt og lukket. I dag findes der mindre kryolitforekomster i Colorado i USA, i Canada og i Rusland.
